19
DK
3M™ PELTOR™ Tactical XP Headset
MT1H7*2 serierne
INTRODUKTION
Tillykke, og tak fordi du har valgt kommunikationsløsninger
fra 3M™ PELTOR™! Velkommen til næste generation af
beskyttende kommunikation.
ANVENDELSESOMRÅDER
Disse headset fra 3M™ PELTOR™ er beregnet til at beskytte
mod skadelige støjniveauer og høje lyde og samtidig
gøre det muligt for brugeren at høre omgivelserne via
medhørsmikrofonerne og at lytte til eksterns lydudstyr. Det
forudsættes, at alle brugere læser og sætter sig ind i den
medfølgende brugsanvisning og er fortrolige med brugen af
dette udstyr.
VIGTIGT
Du bedes gennemlæse, sætte dig ind i og følge alle
sikkerhedsinformationerne i brugsanvisningen inden
ibrugtagning. Gem denne brugsanvisning til evt. senere
brug. For yderligere oplysninger eller evt. spørgsmål kontakt
venligst 3M’s tekniske servicer (kontaktoplysninger står på
sidste side).
!
ADVARSEL
Dette høreværn bidrager til at reducere eksponering for
skadelig støj og andre høje lyde. Manglende eller forkert
brug af høreværn i hele det tidsrum, hvor man er udsat
for skadelig støj, kan medføre hørenedsættelse eller
høreskader. For korrekt brug kontakt en supervisor, se
brugsanvisningen, eller ring til 3M’s tekniske servicer. Hvis
du oplever, at lydene bliver klangløse, eller hører en ringen
eller summen for ørerne under eller efter eksponering for
støj (herunder skudstøj) eller af andre grunde har mistanke
om problemer med hørelsen, skal du straks forlade det
støjfyldte område og søge læge og/eller kontakte din leder.
Manglende overholdelse af disse anvisninger kan medføre
alvorlige skader eller dødsfald:
a. At lytte til musik eller andre former for lydmæssig
kommunikation kan aflede opmærksomheden i situationen
og nedsætte din evne til at høre advarselssignaler. Vær
opmærksom, og juster lydstyrken til det lavest acceptable
niveau. Hørbarheden af advarselssignaler på den specifikke
arbejdsplads kan være nedsat ved brug af tilsluttet
underholdningsudstyr.
b. For at reducere de risici, der kan opstå ved udløsning af
en eksplosion, må dette produkt ikke benyttes i en potentielt
eksplosiv atmosfære.
Manglende overholdelse af disse anvisninger kan nedsætte
den beskyttelse, som høreværnet yder, og kan medføre
hørenedsættelse:
a. Undersøgelser tyder på, at brugerne opnår mindre
lydreduktion end den(de) dæmpningsværdi(er), der er anført
på emballagen, som følge af forskelle i pasform, brugerens
tilpasning af høreværnet samt motivation til at benytte
det. Se de relevante regler for vejledning om, hvordan
man justerer labelværdierne og estimerer dæmpningen.
Endvidere anbefaler 3M på det kraftigste individuel test af
tilpasning af høreværn.
b. Det skal sikres, at høreværnet er korrekt valgt, tilpasset,
justeret og vedligeholdt. Mangelfuld tilpasning af udstyret
vil gøre støjdæmpningen mindre effektiv. Se vedlagte
brugsanvisning for korrekt tilpasning.
c. Undersøg høreværnet hver gang, inden det benyttes.
Hvis det er beskadiget, skal man benytte et andet og
ubeskadiget høreværn eller undgå at opholde sig i støjfyldte
miljøer.
d. I situationer, hvor der er behov for yderligere personlige
værnemidler (fx sikkerhedsbriller, åndedrætsværn osv.),
skal man vælge bøjelige briller med lave flade stænger
eller stropper for at minimere interferens med høreværnets
tætningsringe. Hold alle andre unødvendige genstande
væk fra høreværnet (fx hår, hovedbeklædning, smykker,
hovedtelefoner, hygiejneovertræk osv.), som kan interferere
med høreværnets tætningsringe og dermed reducere den
beskyttelse, som høreværnet yder.
e. Hovedbøjle og nakkebøjle må ikke bukkes eller gives
en anden facon, og det skal sikres, at den er stærk nok til at
holde høreværnet sikkert på plads.
f. Høreværnets og specielt tætningsringenes funktion
kan blive nedsat ved brug, og disse bør undersøges
med regelmæssige mellemrum for blandt andet revner
og lækager. Ved regelmæssig brug bør tætningsringene
og skumforet udskiftes mindst to gange om året for at
opretholde fortsat god dæmpning, hygiejne og komfort.
g. Outputtet for det elektriske audiokredsløb i dette
høreværn kan overskride den daglige grænseværdi for
lydniveau. Juster lydstyrken til det lavest acceptable niveau.
h. Hvis ovenstående krav ikke overholdes, vil den
beskyttelse, som høreværnet yder, blive alvorligt forringet.
EN 352 Sikkerhedssætninger:
• Outputtet for det niveauafhængige kredsløb i dette
høreværn kan overstige det eksterne lydniveau.
• Brug af hygiejneovertræk på tætningsringene kan påvirke
høreværnets akustiske funktion.
• Funktionaliteten kan blive forringet, efterhånden som
batteriet bruges. Den typiske forventede levetid for
høreværnets batteri ved konstant brug er ca. 1000 timer.
• Visse kemikalier kan beskadige dette produkt. Yderligere
information kan fås hos producenten.
• Dette høreværn er i størrelsen Large. Høreværn, der er
i overensstemmelse med EN 352-1, findes i størrelserne
Medium, Small og Large. Høreværn i størrelsen Medium
passer de fleste brugere. Høreværn i størrelserne Small
og Large er designet til at kunne passe de brugere, hvor
størrelsen Medium ikke er egnet.
• Disse hjelmmonterede høreværn er i størrelsen Large.
Hjelmmonterede høreværn, der er i overensstemmelse med
EN 352-3, findes i størrelserne Medium, Small og Large.
Hjelmmonterede høreværn i størrelsen Medium passer de