3
1.2 Advarsler og sikkerhedsforanstaltninger
•
Låget til pillebeholderen skal altid være lukket, mens hybridovnen er i drift både med piller og
brænde.
•
Når ovnen bruges med brænde i perioder uden strøm (evt. ved strømsvigt), skal den løbende
overvåges, da sikkerhedssensorer ikke er aktive.
•
Hybridovnen skal stå tørt og må ikke udsættes for fugt.
•
Afbryd strømmen til ovnen og vent til den er kold, inden vedligeholdelsesarbejde udføres (undtagen
den hurtige rengøring af brændehulen).
•
Forkert brug eller manglende vedligeholdelse af hybridovnen kan forårsage farlige situationer.
•
Anbring ikke brændbare materialer på ovnen for at tørre. Vær opmærksom på afstand til brændbart
materiale jf. afsnit 2.1.
•
De obligatoriske servicebesøg er afgørende for hybridovnens funktion og sikkerhed.
Servicebesøgene skal udføres af en autoriseret Aduro servicetekniker - ellers frafalder garantien.
•
Brug ikke hybridovnen, hvis glasset er brudt.
•
Sluk for hybridovnen, hvis der opstår fejl.
•
Hvis du får alarmen
”skakt for varm” eller ”ekstern snegl udgang defekt”, må du ikke bruge ovnen -
heller ikke med brænde - før fejlen er udbedret, da dette kan ødelægge ovnen. Bruges ovnen
alligevel, kan det føre til en meget bekostelig reparation af ovnen.
•
Lågerne på hybridovnen skal forblive lukkede, når ovnen ikke er i brug.
•
Brug kun godkendte træpiller i pillebeholderen, som opfylder de europæiske normer, i størrelsen Ø6
mm med en max længde på 30 mm. Se afsnit 4.4.2. Det er forbudt at anvende flydende
brændstoffer og bioethanol væsker til optænding af træ eller piller.
•
Hybridovnen skal være forbundet til jord via elledningen.
•
I tilfælde af skorstensbrand skal du slukke for ovnen, afbryde strømmen, lukke for lufttilførslen og
ikke åbne døren. Kontakt herefter myndighederne for at få hjælp.
•
Denne ovn kan bruges af børn fra 15 år og op. Børn må ikke lege med ovnen. Børn uden tilsyn må
ikke udføre rengøring og vedligeholdelse.
•
Personer med nedsat fysisk, sensorisk eller mental kapacitet kan bruge ovnen, hvis de har fået
vejledning eller instruktion om brug af ovnen på en sikker måde og forstår de involverede farer.
•
Overfladerne på hybridovnen kan blive meget varme (dør, håndtag, glas, røgrør osv.). Undgå direkte
kontakt med disse dele uden passende beskyttelsestøj eller egnede redskaber, såsom handsker
med termisk beskyttelse.
•
Akkumulerede og ubrændte piller i brændehulen efter "optænding mislykkedes" eller andre alarmer
skal fjernes før ny optænding. Kontroller, at brændehulen er ren og placeret korrekt, før du tænder
op igen.
•
Vi anbefaler, at der opsættes en brandalarm i rummet, hvor ovnen installeres.
•
Hvis røgtemperaturen overstiger 350 grader, kan det skade gearmotoren.
•
Det anbefales at lade ovnen brænde tom for piller samt rengøre den inden en stillestående periode
på mere end 2 uger - især hvis fugtigheden i huset er høj.
Aduro A/S afviser ethvert ansvar for skader, direkte eller indirekte, på personer, dyr eller genstande - som
følge af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne betjeningsvejledning, især advarsler
vedrørende installation, brug og vedligeholdelse af ovnen.