Version 1
Brug af ovnen
Opsætning af wi-fi-antenne
Under transport er wi-fi-antennen afmonteret og placeret i brændkammeret. Før wi-fi-forbindelsen kan
oprettes, skal antennen derfor skrues fast på bagsiden af ovnen.
Betjening
Ovnen kan styres med fjernbetjeningen, Aduro Pellet Stove app’en eller de mest basale funktioner via
kontrolpanelet på siden af ovnen.
Start med at sikre, at ovnen er forbundet til en strømkilde og til skorstenen. Vi anbefaler at benytte
fjernbetjeningen til den første opstart og opsætning af ovnen.
Fjernbetjening
Fjernbetjeningen viser de mest basale informationer om ovnens drift og har 5 knapper til forskellige
indstillinger (se illustration herunder).
På fjernbetjeningen kan du indstille den rumtemperatur eller det varmeniveau (1-5), du ønsker, ovnen skal
starte på.
Temperaturstyring
Tryk på knappen ”+” for at aktivere rumtemperaturfunktionen, og brug knapperne ”+” og ”-” for at hæve eller
sænke temperaturen. Hold derefter knappen ”tænd/sluk” nede for at tænde ovnen. Derefter benyttes ”-”
knappen til at indstille varmeniveauet. Jo højere varmeniveau, jo hurtigere vil den ønskede temperatur
opnås. Når den ønskede temperatur er nået, vil ovnen automatisk regulere varmeniveauet op og ned for at
holde den ønskede temperatur.
Når ovnen kører efter rumtemperatur, vil den automatisk bruge den temperatursensor, der er placeret
nederst bagpå ovnen. Fjernbetjeningen indeholder også en temperatursensor, der kan anvendes i stedet.
Sensoren i fjernbetjeningen gør det muligt at læse rumtemperaturen længere væk fra ovnen og giver derfor
en mere præcis temperaturmåling. Sensoren i fjernbetjeningen aktiveres på selve fjernbetjeningen ved at
trykke OK -> USER SETTINGS -> CHOOSE PROBE -> ON BOARD (på ovn) / REMOTE (på fjernbetjening).
Hvis det ønskes at sætte ovnen på et fast varmeniveau, uden at den reguleres af rumtemperaturen, kan du
sætte temperaturen fx 10° højere end rumtemperaturen og derefter stille ovnen på det ønskede
varmeniveau.
Indstilling af rumtemperatur, ændr menu
Indstilling af varmeniveau, ændr menu
Tilbage, afslut
Godkend, menu
Tænd/sluk, afslut
DA/NO