Tindestormeren – et spil med strategiske elementer
Den mægtige bjergtinde skal bestiges. Og ligesom i den virkelige alpine verden er det også
i spillet vigtigt at være opmærksom på sikkerheden og kun sætte foden der, hvor der ikke er
fare for at styrte ned af bjergvæggen.
Du har sat dig for at bestige bjerget som den første og nå sikkert til toppen.
Tindestormeren er et spil med strategiske elementer, der er beregnet for 2-3 spillere.
Spillet fremmer finmotorikken og strategisk tænkning.
Indhold
1 spillebræt med opstillingsfunktion (bjerg)
3 spillefigurer
1 terning med symboler
Meningen med spillet
I dette spil gælder det om at nå bjergtinden som den første.
Forberedelse af spillet
Bjerget stilles lodret på bordet, og herefter skal I finde ud af, om bjerget skal bestiges fra den
farlige nordside eller den lumske sydside. Alle spillere bestiger det mægtige bjerg fra den
samme side.
Hver spiller vælger en bjergbestiger, som skal nå toppen af bjerget som den første.
Den yngste spiller starter med at kaste terningen.
Spilleregler
Terningen kastes én gang. Herefter placeres bjergbestigeren på bjergsiden som vist på
terningen.
Klatreturen tager sin begyndelse i den nederste hulrække.
Hvis terningen viser et stort orangefarvet punkt betyder det, at du må placere et greb på dette.
Hvis terningen viser to greb, kan du vælge begge gribepunkter ud fra farven på terningen.
Hvis gribepunkterne på terningen har forskellige farver, vælger du et gribepunkt i den ene og
et i den anden farve. Rækkefølgen er underordnet.
Der er ingen regel der siger, at du skal lave et træk, bare fordi det er din tur.
Sørg for, at din bjergbestiger altid får et fast og sikkert greb, dvs. hænderne skal kunne stikkes
gennem hullerne uden besvær.
Hvis der ikke er nogen gribepunkter i nærheden, er det næste spillers tur.
Det røde punkt betyder fare. Bjergbestigerens øverste hånd mister grebet og trækkes ud. Hvis
begge hænder befinder sig i samme højde, må du selv vælge, hvilken hånd det er, der mister
grebet. Bjergbestigeren holder sig nu kun fast med én hånd. Hvis det samme sker med den
anden hånd (rødt punkt på terningen), skal bjergbestigeren fire sig ned, dvs. du starter forfra
ved foden af bjerget.
Hullerne i bjergvæggen må kun benyttes, hvis de ikke allerede er optaget af de andre spillere.
Du har vundet spillet, hvis din bjergbestiger som den første får fat i det øverste hul med en
hånd.
Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse samt held og lykke på jeres tur op til toppen.