22
Mirka® CEROS • 150 mm (6 in.) • 125 mm (5 in.) • 77 mm (3 in.)
da
Korrekt brug af værktøjet
Denne sliber er konstrueret til at slibe alle slags materialer, det vil sige metaller, træ, sten, plastik osv. med brug af
slibeprodukter, der er beregnet til dette formål. Slibemaskinen må ikke benyttes til andre formål end de angivne uden
at have konsulteret producenten eller producentens autoriserede leverandør. Tryk ikke på skørt under slibning. Tryk på
skørt vil forkorte maskinens levetid. Der må ikke benyttes benyttes såler, der har en arbejdshastighed på under 10.000
omdrejninger pr. minut fri hastighed. Køleluftsåbningerne på huset skal altid holdes rene og være fri for blokeringer
for at sikre luftcirkulation. Alle vedligeholdelses- eller reparationsarbejder, der kræver åbning af motorhuset, må kun
udføres af et autoriseret servicecenter.
Arbejdsstationer
Værktøjet er beregnet til at blive benyttet som et håndholdt værktøj. Det anbefales altid, at værktøjet kun benyttes,
når man står på et stabilt underlag. Værktøjet kan benyttes i alle positioner, men inden det anvendes, skal brugeren
anbringe sig i en sikker position med fast fodfæste og et fast greb om værktøjet og være opmærksom på, at
slibemaskinen kan generere en vridningsreaktion. Se afsnittet “Brugervejledning”.
Sådan kommer man i gang
Forbind strømkablet til strømforsyningsenheden, og forbind den anden ende til lysnettet. Forbind sliberens
jævnstrømsstik til strømforsyningens jævnstrømsudtag. Se figur 1-2.
For at få den maksimale effekt af dette værktøj anbefales det at bruge det sammen med Mirka støvsuger
412/415 eller 912/915 og Mirka netslibningsprodukter. Dette gør slibearbejdet meget bekvemt og støvfrit.
Strømforsyningen kan da monteres på støvsugeren med beslagsættet MIN6519111.
I denne opstilling tilsluttes strømforsyningskablet til lysnetudtaget forrest på støvsugeren. Dette gør det muligt at
starte støvsugeren automatisk, når armen på sliberen trykkes ned.
Brugervejledning
1. Tjek, at sliberen er afbrudt. Vælg et egnet slibeprodukt, og fastgør det sikkert på sålen. Centrér slibeproduktet
omhyggeligt herpå. For optimal brug af maskinen anbefaler vi et Mirka netslibeprodukt.
2. Tænd for strømforsyningsenheden med On/Off kontakten, figur 2. Strømforsyningens lysdiode lyser nu grønt.
3. Tænd for sliberen ved at trykke på On/Off tasten, figur 1. Sliberens lysdiode lyser nu grønt.
4. Sliberen kan nu startes ved at trykke på armen.
5. Hastigheden kan reguleres imellem 4000 og maks. omdrejninger pr. minut ved at stille på armen.
6. Det maksimale antal omdrejninger pr. minut kan justeres ved at trykke på RPM+ eller RPM–, figur 1. Hvert tryk øger
eller nedsætter hastigheden med 1000 omdrejninger pr. minut, indtil begrænsningerne er nået. Omløbshastigheden
kan justeres inden for området 4.000 til 10.000 omdrejninger pr. minut .
7. Værktøjet har to tilstand til styring af hastigheden. I grundmåden kan hastigheden justeres lineært ved at stille på
armen. I den anden tilstand ligger hastigheden altid fast på det indstillede maksimale antal omdrejninger pr. minut,
når værktøjet kører. Man skifter imellem de to styretilstand ved at trykke samtidigt på både RPM+ og RPM–.
8. Ved slibning bør man altid placere værktøjet på arbejdsfladen og derefter starte værktøjet. Fjern altid værktøjet
fra arbejdsfladen, før det standses. Dette vil forhindre rendedannelse på arbejdsoverfladen som følge af for høj
hastighed for slibeproduktet.
9. Når slibningen er afsluttet, afbrydes sliberen ved et tryk på On/Off tasten. Sliberens lysdiode slukker nu.
BEMÆRK! Anbefalet maks. hastighed 7000 omdr./min ved brug af interface.