DK
35
Fyringsvejledning
Der afsættes unormalt meget sod på glasset
Der afsættes altid en vis sodbelægning på glasset, som bliver en lille smule
tykkere for hver fyring. Sodbelægninger på glasset skyldes hovedsageligt
tre ting:
• Brændet er fugtigt, hvilket medfører en dårlig forbrænding med heraf
følgende stor røgudvikling.
• Temperaturen i brændkammeret er for lav, hvilket medfører
ufuldstændig forbrænding og dårligt træk i skorstenen.
• Optændingsilden er ikke lavet i henhold til vejledningen.
Der er dårligt træk i ildstedet efter montering
• Kontroller, at skorstenens mål svarer til det, der er angivet i
monteringsvejledningen.
• Kontroller, at der ikke er noget i skorstenen, som blokerer røggasserne,
og at der ikke er et hus eller træ i nærheden, som påvirker vinden
omkring skorstenen.
Mulige årsager til driftsforstyrrelser og
afhjælpning af disse
Det er svært at få gang i ilden, og ilden dør ud
efter kort tid
• Kontroller, at brændet er tilstrækkeligt tørt.
• For stort undertryk i huset, f.eks. hvis emhætten i køkkenet eller anden
mekanisk ventilation anvendes. Åbn et vindue i nærheden af ildstedet
under optænding. Prøv også at tænde nogle sammenkrøllede aviser inde
i brændkammeret for at sætte gang i trækket.
• Lufttilførslen udefra kan være helt eller delvis tilstoppet. Tag slangen af,
og forsøg at tænde op ved hjælp af forbrændingsluft fra rummet.
• Kontroller, at forbrændingsluftspjældet er åbent.
• Brændeovnens røgudtag kan være tilstoppet af sod, hvilket kan
forekomme efter skorstensfejning. Tag røgvendepladen ud og kontroller.
• Gennemgå til sidst fyringsvejledningen endnu en gang. Den anvendte
mængde brænde kan være for lille, og glødebunden er derfor blevet for
lille og kold til at tænde det næste brænde, der lægges på.
Periodevis lugt af røg i ildstedets omgivelser
Dette kan skyldes, at vinden slår ned i skorstenen og sker oftest ved en
bestemt vindretning, når det blæser. En anden årsag kan være, at lågen har
været åbnet, når der er godt gang i brændet.
Misfarvning af lakerede dele
Hvis der forekommer misfarvning af de lakerede dele, skyldes det, at
temperaturen i brændkammeret har været for høj. Årsagen til den
forhøjede temperatur kan være, at den maksimalt tilladte brændemængde
er blevet overskredet, eller at der har været anvendt uhensigtsmæssigt
brænde (f.eks. bygningsaffald, store mængder fint kløvet affaldstræ osv.).
Garantien dækker ikke disse skader. Opstår der problemer, som du ikke selv
kan afhjælpe, kontaktes forhandleren eller skorstensfejeren.
Ved hjælp af disse fyringsråd håber vi, at du får glæde af dit ildsted fra
Contura på en behagelig, rentabel og problemfri måde.
Summary of Contents for Contura 856TG
Page 71: ......