10
Hæld vand i kogekanden - se markeringerne på det udvendige vandstandsmål
og luk låget. Der må ikke påfyldes vand, når kanden er anbragt på foden.
Vandet fra de første par kogninger bør ikke anvendes, da der kan være mindre
urenheder fra produktionen tilbage i kanden.
OBS!
Kanden er forsynet med et hængslet, låsbart sikkerhedslåg, som mindsker
skoldningsfaren betydeligt, idet låget ikke falder af, hvis kanden skulle vælte.
Låget åbnes ved at trække låsekontakten tilbage (denne er placeret på lågets
hængsel). Husk altid at trykke låget godt på plads efter påfyldning.
ADVARSEL:
Hvis kanden er overfyldt (over MAX-markeringen, kan kogende
vand sprøjte ud.
Kogekanden består af to dele: Selve kanden og en løs, strømførende fod,
hvorpå kanden kan sættes fra alle vinkler. Kanden må kun anvendes med den
medfølgende fod. Tilpas ledningslængden og rul evt. overskydende ledning op
under foden. Sørg altid for at ledningen er så kort som mulig. Sæt stikket i en
kontakt og sæt den fyldte kande på foden. Kanden tændes på kontakten under
håndtaget og lampen øverst på håndtaget lyser.
Når vandet koger, afbrydes kanden automatisk efter nogle sekunder, kontakten
vipper tilbage med et klik, og lampen slukker. Hver gang kanden fjernes fra
foden, slår afbryderen automatisk fra og lampen slukker. Dette hindrer utilsigtet
opvarmning, når kanden sættes på plads igen. Har kanden derfor været
kortvarigt fjernet fra foden for f.eks. at påfylde ekstra vand – HUSK da at tænde
for apparatet igen. Tag altid stikket ud af kontakten, når kogekanden ikke er i
brug.
VIGTIGT:
Låget skal altid være lukket, når kanden anvendes, da den
automatiske dampafbryder ellers ikke virker, og der desuden er risiko for, at
kogende vand sprøjter ud. Kogekandens automatiske dampafbryder er meget
fintfølende for at kunne slå fra på det helt rigtige tidspunkt. Skulle der opstå
uregelmæssigheder ved den automatiske dampafbryder (kogekanden slår enten
fra for tidligt eller for sent), bør kogekanden afkalkes, idet tilkalkning kan være
årsag til den opståede fejl (se venligst afsnittet om afkalkning).
VÆR FORSIGTIG ! : Ståloverfladen bliver meget varm under brug !!!
Tilkalknings-/ tørkogningssikring
Kanden har indbygget dobbelt tørkogningssikring:
Hvis varmelegemet tilkalkes i bunden, tilsluttes uden vand eller koges tør,
aktiveres tørkogningssikringen og varmelegemet frakobler automatisk. Såfremt
dette sker, kontrollér da kanden for kalkaflejringer i bunden og afkalk om
nødvendigt. Afprøv derefter kanden ved at påfylde vand og tilslut apparatet.
Kobler sikringen fortsat varmelegemet fra før vandet koger, indlevér da kanden
til undersøgelse hos den forhandler, hvor apparatet er købt.
6420_KK_UVN_0315.indd 10
2017-06-02 10:55:12