Løft strygejernet nogle centimeter op fra tøjet og tryk hårdt ned på
dampskudsknappen. Et kraftigt dampskud vil nu komme ud fra sålen og ned
på tøjet. Det kan være nødvendigt at aktivere dampskuddet nogle gange efter
hinanden for at sikre optimal ydelse af pumpen i strygejernet. Vent et par
sekunder, inden dampskudsknappen aktiveres igen.
Bemærk, at dampskuddet kun kan aktiveres ved høj temperatur.
VIGTIGT!
Da der er tale om varm damp, når man bruger dampskud, er det vigtigt
ikke at have børn i nærheden af hensyn til skoldningsfaren. Hold også
fingrene væk fra dampstrålen, når denne funktion aktiveres.
Lodret strygning
Strygejernet kan også anvendes til lodret strygning, hvilket er ideelt til at fjerne
folder i tøj, som hænger på bøjle, gardiner o.lign. Fremgangsmåden er som ved
dampskud (se afsnittet herom), blot holdes strygejernet i lodret position ca. 15-
30 cm fra det stykke tøj, som skal glattes.
Tørstrygning
Sæt dampomskifteren i position (lukket). Indstil temperaturreguleringen på
den ønskede temperatur og vent til termostatlampen slukker. Strygejernet er
nu klar til brug.
Såfremt der er vand i vandtanken, vil man desuden kunne anvende
sprayfunktionen, ligesom man også vil kunne gøre brug af dampskud (se
afsnittene herom) under tørstrygning, hvis dette skønnes nødvendigt for et
godt resultat. Man skal blot sikre sig ved brug af dampskud under tørstrygning,
at temperaturreguleringen er indstillet til denne funktion.
Spray
Spray (forstøvning af vand) bruges til at fugte tørt tøj og uheldige folder. Tryk
sprayknappen helt i bund, hvorefter vandpartikler vil blive sprøjtet ud over tøjet
for lettere strygning og bedre resultat.
Spray kan også med fordel bruges til ømfindtligt materiale (syntetisk stof), der
stryges ved lave temperaturer, og hvor man derfor ikke har mulighed for at
benytte et decideret dampskud.
Anti-dryp system
Strygejernet er forsynet med et anti-dryp system, som skal sikre, at der ikke
kommer vanddråber på tøjet under strygning med damp, såfremt temperaturen
på strygesålen skulle blive for lav. Der kan i forbindelse med anti-dryp systemet
lyde et højt ”klik” fra strygejernet, især når strygejernet varmer op og køler ned.
Dette er helt normalt og ikke et tegn på, at strygejernet er defekt. Såfremt
dette ”klik” høres under strygning, er det tegn på, at dampmængden er for
stor til den indstillede temperatur. Reducér enten dampmængden eller hæv
temperaturen.
16
17
2109_JG_0117.indd 17
2017-04-21 13:14:08
Summary of Contents for Go-Kart 2109
Page 1: ......
Page 48: ...SE IF 2109 210417 ...