ADVARSEL: HVIS KEDLEN ER OVERFYLDT (DVS. AT DER ER FYLDT VAND OP
OVER MAX-MARKERINGEN), KAN KOGENDE VAND SPRØJTE UD. ELKEDLENS
MAKSIMUMSGRÆNSE PÅ 1,5 LITER MÅ DERFOR IKKE OVERSKRIDES.
ELKEDLEN MÅ ALDRIG TÆNDES UDEN VAND.
Elkedlen slukker automatisk, når vandet koger. Hver gang kanden fjernes fra
foden, slår afbryderen automatisk fra. Dette hindrer utilsigtet opvarmning, når
kanden sættes på plads igen. Har kanden derfor været fjernet fra foden for f.eks.
at påfylde ekstra vand – HUSK da at tænde for apparatet igen. Tag altid stikket ud
af stikkontakten, når elkedlen ikke er i brug.
VIGTIGT:
Låget skal altid være helt lukket, når kedlen anvendes, da den automatiske
dampafbryder ellers ikke virker, og der er desuden risiko for, at kogende vand
sprøjter ud. Elkedlens automatiske afbryder er meget fintfølende for at kunne
slå fra på det helt rigtige tidspunkt. Skulle der opstå uregelmæssigheder ved
den automatiske afbryder (elkedlen slår enten fra for tidligt eller for sent), bør
elkedlen afkalkes, idet tilkalkning kan være årsag til den opståede fejl (se venligst
afsnittet om afkalkning).
Tilkalknings-/tørkogningssikring
Elkedlen har indbygget dobbelt tørkogningssikring:
Hvis varmelegemet tilkalkes i bunden, tilsluttes uden vand eller koges tør,
aktiveres tørkogningssikringen og varmelegemet frakobler automatisk. Såfremt
dette sker, kontrollér da elkedlen for kalkaflejringer i bunden og afkalk om
nødvendigt. Afprøv derefter kanden ved at påfylde vand og tilslutte apparatet.
Kobler sikringen fortsat varmelegemet fra, før vandet koger, indlevér da elkedlen
til undersøgelse hos den forhandler, hvor apparatet er købt.
Kalkfilter
Elkedlen er forsynet med et kalkfilter, der er placeret i tuden. Filteret tages let
ud for rensning ved at åbne elkedlens låg og forsigtigt trække filteret opad og
derefter trække det ud. Kalken på filteret kan herefter blot børstes af under
rindende vand med en blød opvaskebørste eller lægges ned i afkalkningsvæske
et par minutter, når elkedlen alligevel afkalkes. Sæt herefter filteret tilbage i
slidserne i elkedlens tud og tryk det forsigtigt på plads.
Det er meget vigtigt, at kalkfilteret renses, før det kalker helt til, da vandet ellers
ikke kan passere igennem filteret, men i stedet vil løbe ud langs siderne ved låget,
hvilket medfører risiko for skoldning.
10
11
Summary of Contents for Spirit 6409
Page 27: ...27 ...