4
MAN 9056555 DK V3
P. Lindberg A/S
Sdr. Ringvej 1
www.p-lindberg.dk
Tlf: 70212626
DK-6600 Vejen
e-mail: salg@p-lindberg.dk
Sikkerhedsinstruktioner
Brugsanvisningen kan ikke tage højde for alle tænkelige situationer som måtte opstå i
forbindelse med anvendelse af maskinen, hvorfor det altid er vigtigt at bruge sin
sunde fornuft samt være omhyggelig og forsigtig i omgangen med maskinen.
Maskinen må kun anvendes af personer, der har de fysiske evner og som har læst og
forstået brugsanvisningen.
Garantien bortfalder ved skader opstået ved at instruktionerne ikke følges, ved
utilsigtet anvendelse af maskinen eller ved ændringer på maskinen.
Sikkerhedsinstruktioner
Sørg altid for at læse og forstå alle sikkerhedsinstruktioner.
Maskinen må kun bruges af personer over 18 år.
Skal der udføres andre opgaver i nærheden af maskinen, sluk da altid for
motoren og afvent at alle bevægelige dele er standset. Sluk også altid
maskinen hvis den efterlades uden opsyn.
Før maskinen tages i brug skal den efterses grundigt. Tjek dens dele (særligt
de mekaniske dele og afskærmning) for skader og løsnede bolte. Fejl og
mangler skal udbedres med det samme. Brug altid kun originale reservedele.
Før arbejdet påbegyndes skal området ryddes for genstande som sten,
ledninger og andet materiale der kan blive slynget op eller kan beskadige
maskinen. Kan disse ikke fjernes, undgå da at arbejde i området.
Maskinen består af roterende dele. Sørg for at der ikke befinder sig andre
personer i arbejdsområdet. Hold andre personer på sikker afstand, så de ikke
risikerer at blive ramt af afklippet materiale eller andre udslyngede materialer.