3
NO
SE
FI
GB
DE
DK
PL
ET
Brug aldrig trykluftværktøj i områder, hvor
der er brand- eller eksplosionsfare.
Trykluftforsyning
Kompressorer og trykluftværktøj kan
være farlige, hvis de betjenes forkert.
Overhold altid samtlige forskrifter for
trykluftforsyningen (kompressoren)!
Vær særligt opmærksom på at dræne
kompressor-beholderen for vand og
rengøre filteret i trykluftslangen. Vand og
forurenende elementer i tryk-luften kan
beskadige trykluftværktøjet.
Trykluftslangen må ikke komme i kontakt
med skarpe kanter, varme og olie.
For højt lufttryk nedslider trykluftværktøjet
hurtigere og kan medføre farlige
situationer. Slut aldrig trykluftværktøjet til
en trykluftforsyning med et tryk på 120 psi
eller derover.
Kontrollér inden brug, at trykluftforsyningen
og samtlige slanger, koblinger, nipler og
adaptere er i god stand og leverer ren, tør
trykluft med det korrekte tryk og uden
lækager. Brug ALDRIG trykluftforsyningen
og trykluftværktøjet, hvis det ikke er
tilfældet! Brug aldrig anden højtryksluft,
f.eks. ilt eller acetylen.
Trykluftsystemet bør være forsynet med en
smøreenhed.
Inden brug
Afbryd altid trykluftforsyningen, inden du
monterer eller skifter trykluftværktøj eller
tilbehør.
Kontrollér, at trykluftværktøjet ikke
er aktiveret, inden det sluttes til
trykluftslangen.
Brug
Brug altid åndedrætsværn og
beskyttelsesbriller, når trykluftværktøjet
bruges i støvede omgivelser, da
trykluftværktøjet kan hvirvle støvet op.
Ved brug af trykluftværktøj kan støjniveauet
overstige 85 dB(A). Hvis det er tilfældet, skal
der bruges høreværn.
Hold altid godt fast i trykluftværktøjet ved
brug, så pludselige bevægelser i værktøjet
ikke får dig til at tabe det.
Ret aldrig hæftepistolen mod dig selv eller
andre.
Tryk ALDRIG aftrækkeren ind, hvis
hæftepistolen ikke ligger an mod
arbejdsemnet! Hæftepistolen har ingen
sikkerhedsudløser og kan derfor affyre
hæfteklammer ud i luften, hvilket kan
resultere i alvorlig personskade eller
materielle skader.
Kontrollér, om der er skjulte ledninger,
rør eller lignende i de emner, der skal slås
hæfteklammer i, for at undgå at ramme
dem med hæftepistolen.
Brug ikke hæftepistolen tæt på kanten
af arbejdsemnet, da hæfteklammen kan
ramme ved siden af emnet og flyve/
rikochettere frit. Brug aldrig hæftepistolen
til at slå hæfteklammer oven i andre
hæfteklammer eller søm!
Vær altid opmærksom på, hvor
trykluftslangen befinder sig. Pludselige
trykændringer i slangen kan få den
til at bevæge sig og vælte personer
eller genstande, hvilket kan forårsage
personskade eller materiel skade. Sørg
desuden for, at slangen ikke ligger, så det er
let at snuble over den.